Skrevt d. 04.10-2022

Typiske helbredsproblemer for en Malteser

Maltesere er en meget populær hunderace. Det er en lille og allergivenlig hund, som har rigtig lang og flot pels. Ejer du allerede en malteser, eller overvejer du at anskaffe dig en? Så er det en rigtig god idé at have styr på en maltesers typiske helbredsproblemer. Det kan du få ved at læse med her. 

Helbredsproblemer Malteser

Avlsproblemer

En Malteser kan godt være dyr at købe. Det er nemlig en ren hunderace, hvor der er meget fokus på avl. Mange avler Maltesere bare for at sælge dem med stor profit. Af den grund er der meget fokus på hundens udseende. 

Jo flottere udseendet er, jo mere kan Malteseren blive solgt for. Der er for eksempel stor fokus på, at hunden skal være nuttet. Det indebærer blandt andet en pæn pels. 

Men en nuttet hund er også ofte en lille hund. Derfor oplever flere og flere, at deres Malteser faktisk er for lille i forhold til den almindelige størrelse. Mange avlere forsøger nemlig at avle små og søde hunde. Det betyder, at de nogle gange avles for små. Det kan føre til mange forskellige helbredsproblemer. 

En Malteser skal helst veje mellem 1-3 kilogram. Så er den sundest. Hannerne er lidt højere end hunnerne. De har en skulderhøjde på maksimum 25 centimeter. Hunnens skulderhøjde er til gengæld "kun" 23 centimeter. 

Hvis din hund vejer mindre end 1 kilogram og er en del lavere end henholdsvis 23 centimeter og 25 centimeter, er den faktisk for lille af sin race. Du kan derfor godt forvente, at den vil have nogle helbredsproblemer. 

Øjenproblemer

Maltesere har ofte øjenproblemer. Det er dog ikke meget alvorlige øjenproblemer. Det er på mange måder mere gener end faktiske helbredsproblemer.

Dog kan hunderacen godt have problemer med øjenbetændelse og infektioner i tårekanalerne. Det er naturligvis ikke rart for hunden. 

Det er derfor vigtigt, at du som ejer sørger for, at øjnene er rene og fine. Det betyder, at du regelmæssigt skal tjekke øjnene efter for skidt og andre ting. Du skal især huske at fjerne søvn fra øjnene. Det kan nemlig især føre til betændelser og infektioner. 

Derudover kan du opleve, at pelsen omkring øjnene bliver misfarvet. Det kan for eksempel blive lidt brunligt. Misfarvningen skyldes tårer og væske fra øjnene. Det er derfor vigtigt, at pelsen omkring øjnene bliver vasket regelmæssigt. Ellers kan du risikere, at misfarvningen bliver permanent. Selve misfarvningen er selvfølgelig ikke skadelig, men det er alligevel ærgerligt, hvis din hunds pels bliver ødelagt, og du kunne have forhindret det med lidt bedre pleje. 

Mundhygiejne

Langt de fleste hunderacer har nogle problemer med munden og mundhygiejne generelt. Det inkluderer desværre også Malteseren. 

Det er dog typiske problemer, som mange hunde oplever. Det mest gængse problem er tandsten og plak. Både tandsten og plak er en slags belægning på tænderne. Det er et miks af spyt, bakterier og for eksempel madrester. Derfor kan både tandsten og plak altså godt behandles og fjernes helt. 

Hvis tandsten og plak ikke bliver behandlet, kan det blive alvorligt. Det kan blandt andet føre til betændt tandkød. Hvis betændelse i tandkødet ikke bliver behandlet, kan det også blive rigtig alvorligt for hunden. I værste tilfælde kan det føre til løse tænder, som måske ryger ud. 

Selvom det er generelle problemer, kan de godt forhindres med for eksempel en god mundhygiejne. En god mundhygiejne opnås på forskellige måder. Regelmæssig tandbørstning er en måde. Hvis du børster din hunds tænder regelmæssigt, vil der ikke komme en tyk belægning af spyt og bakterier. 

Generelle helbredsproblemer

Der findes mange andre generelle helbredsproblemer, som en Malteser kan have. Det er dog bare få, som er typiske for Maltesere. 

Maltesere kan for eksempel risikere at lide af Patella Luksation. Det er helt enkelt bare løse knæskaller. Det betyder, at knæskallerne lettere kan gå ud af led, og det er rigtig ubehageligt. Hvis din hund begynder at halte eller ikke er lige så aktiv, som den ellers normalt er, kan det være symptomer på Patella Luksation. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på adfærdsændringer. 

Den utrolig flotte - men lange - pels kan også føre til forskellige helbredsproblemer. Det er egentlig ikke pelsen i sig selv, som leder til problemerne. Men den lange pels kan skjule forskellige helbredsproblemer og skader. Når et problem ikke bliver opdaget i tide, kan det forværres. 

Det kan for eksempel være, at din hund har fået betændelse i et sår, som bare bliver værre og værre. Det kan også være, at din hund har fået et udslæt, som ikke bliver opdaget i meget lang tid. Så kan det nå at sprede sig meget.

Det er derfor vigtigt, at du tjekker din Malteser ordentligt efter regelmæssigt. Det kan for eksempel være, når du alligevel vasker din hund. 

Alt i alt en sund og robust hund

Selvom Malteseren har nogle typiske helbredsproblemer, er det ofte ikke nogen meget alvorlige problemer. Det er helbredsproblemer, som let kan behandles eller forhindres. Malteseren er altså helt generelt en meget sund hund. 

Hvis den ikke bliver avlet for lille, er det en sund og rask hund med gode proportioner. Det er ikke nogen del af kroppen, som virker for stor. Helt generelt passer det hele godt sammen, hvilket betyder, at det er en fin og robust hund.

Det er dog vigtigt, at den får en god kost. En god kost er nemlig med til at styrke knoglerne og holde pelsen sund. Det betyder, at der er mindre sandsynlighed for løse knæskaller eller brækkede knogler. Det betyder også, at pelsen vil vokse hurtigt og have en flot glans. 

Hvis du passer godt på din Malteser, vil du altså have en hund, som kan blive rigtig gammel. Den kan faktisk nemt blive 12-14 år gammel. Det er altså en hund, som du kan have glæde af i mange år.

I løbet af de mange år vil du opleve at have en hund, som ikke ofte vil blive syg. Malteseren er altså helt generelt en rigtig sund hund, som ikke kræver meget ekstra pleje. Det er kun pelsen, som du skal give lidt ekstra opmærksomhed.