Hvem er malteserens ideelle hundeejer?
Når man skal vælge en ny hunderace, er der som regel mest fokus på selve hunden fra den kommende ejers side: Hvilken hunderace skal det være? Hvilken størrelse, temperament, stamtavle, pelspleje, aktivitetsniveau, sociale egenskaber osv. har hunden? Det er dermed et spørgsmål for mange mennesker om, hvad der passer bedst til dem, deres livsstil og deres temperament. Men hvad med hundeejeren? Hvad hvis vi vender spørgsmålet på hovedet og spørger til, hvem der er hundens ideelle ejer?
Så kan der dukke nogle interessante svar op, som gør, at man skaber et bedre match, fordi man også forholder sig til hundens behov, smag og personlighed. Her ser vi nærmere på den skønne hund malteseren og hvem, der er denne hunderaces ideelle hundeejer.
Begynder hundeejeren
Er man begynder udi at være hundeejer, skal man sigte mod en hunderace, der ikke er alt for selvstændig og egenrådig og som kræver megen viden udi hundetræning og disciplinering. Her er malteseren en ideel hund, fordi den går for at være meget medgørlig og tilpasningsdygtig. Den har omvendt ikke brug for en ejer, der er meget ambitiøs på dens vegne, fordi den bare er ivrig efter at være sammen med sin ejer og være i godt selskab.
Bor på åbne vidder
Den ideelle malteser hundeejer bor på åbne vidder, så malteseren rigtigt kan boltre sig og være aktiv, uden at skulle forholde sig til at gå tæt op ad ejeren og være lydig - noget som den ikke er så god til igen, når det kommer til lydighedstræning.
Bor i en lejlighed eller et hus
Det kan også sagtens lade sig gøre at bo i et hus eller en lejlighed, idet malteseren er en af verdens mindste hunderacer, og dermed ikke kræver så meget plads at boltre sig på. Her skal hundeejeren være god til at gå ture med den i byen eller på landet, så den kan få rørt sig, for selvom den er en lille hund, har den stadig brug for fysisk aktivitet og komme ud og snuse omkring, ligesom så mange andre hunde.
Den mentale udfordrer
Malteser-hundeejeren formår at udfordre sin hund mentalt, og giver den løbende stimuli via mentale udfordringer, hvor I for eksempel går til hundetræning sammen eller leger i haven, i parken eller på stranden med apport.
Kast en mindre bold, et gummidyr eller en pind, og se, hvordan malteseren vil elske at løbe efter den og hente den ind til sin ejer. Malteseren er kendt for, at hvis den ikke bliver mentalt stimuleret, vil den give sig selv nogle mentale udfordringer, og dette kan godt være af lidt mindre heldig karakter, så sørg for at holde den beskæftiget og stimuleret.
Er kontant og overbærende
Den ideelle malteser hundeejer er både kontant overfor den i sin opdragelse af den, samtidig med, at den kræver en del overbærenhed, fordi den gør en del. Dens temperament er frygtløst, så den har vist aldrig helt forstået sin størrelse, når en større hund melder sin ankomst, for her gør den på linje med andre selskabshunde.
Er social
Familielivet eller en udvidet husstand i form af et bofællesskab, et kollektiv eller anden social boform er det, som malteseren trives bedst med, og derfor er den ideelle malteser ejer social i sin boligform og livsstil. Malteseren har behov for kontakt og for at være social og er generelt meget imødekommende både overfor andre hunde, dyr og mennesker, selvom den hurtigt mister tålmodigheden.
Giver sig tid til pelspleje
Det er vigtigt som Malteser ejer, at man har god tid til at pleje dens lange, tynde, bløde og glatte pels, der slæber sig hen ad jorden. Eftersom pelsen netop har kontakt med jorden, hvor den dagligt bliver støvet og beskidt, skal ejeren dagligt ud filtre pelsen, ligesom pelsen skal vaskes jævnligt. Belønningen for ejeren kommer her i form af, at denne pels fælder minimalt samt er ideel for en allergiker, fordi den går for at være meget lidt allergifremkaldende, deraf også dens andet navn "silkehunden".
Er ikke over ambitiøs med træning
En Malteser har brug for en hundeejer, der forstår, at dens træning skal være leg betonet og derigennem motiverende og sjov. Der skal ikke lange træningspas til, hvor man øver noget, men derimod korte intervaller, hvor hunden stadigvæk kan holde sin koncentration.
Tager sig løbende af dens sundhed
En Malteser har ikke nogen nedarvede sygdomme, hvorfor den ikke umiddelbart kræver en ejer, der tager den til dyrlægen i tide og utide. Dog skal ejeren holde øje med dens hud, som særligt kan opstå ved manglende pelspleje og i sommervarme.
Ligeledes skal ejeren holde løbende øje med dens øjne, der kan godt have tendens til at blive irritable. Når disse aspekter af dens sundhed løbende bliver tjekket og passet, bliver malteserejeren til gengæld belønnet med en hund, der kan blive op til 15 år eller endda mere.
Lader den ikke være alene hjemme i lang tid ad gangen
Den ideelle Malteser ejer ved, at denne hunderace begynder at kede sig og bliver lidt for kreativ i hjemmet, hvis den lades alene hjemme i alt for lang tid i løbet af dagen. Derfor er det en god egenskab hos ejeren, at hunden bliver gået tur med af en hundelufter, hvis ejeren har fuldtidsjob og ikke kan være der i løbet af dagen, eller at den bliver sat i en pasningsordning i en hundekennel eller at man sørger for at se til den i løbet af dagen. Det ideelle er at den er i en familie, hvor en eller flere af familiemedlemmerne ofte er hjemme.
Har masser af tid og kærlighed
Det kan synes som en kliche, men det vigtigste for en malteser er, at dens ejer har tid og kærlighed til den. En Malteser er et socialt dyr, der elsker at være sammen med familien, og dens lange glatte pels kræver, at ejeren tager sig god tid i hverdagen til at pleje og passe den. Den kræver mental stimulering, og her er tid også et vigtigt aspekt, fordi leg, gåture og nærvær står højt på den lille selskabshunds ønskeliste.
Vi håber, at du, malteser, finder din ideelle ejer!